torsdag den 29. januar 2009

Jeg lyver ikke

Nye upcomming serie: Lie To Me.

Først lidt indledning. Jeg ser utroligt mange serie og der har aldrig været så mange, så gode, som der er nu. Der er nogle jeg følger slavisk, som Lost, Heroes, Entourage, Californication, How I Met Your Mother og Big Bang Theory. Andre ser jeg når det passer ind, som Scrubs, CSI, House, Two and a Half Man, The Mentalist, Psych og en hel del andre. Min ven Asger sagde forleden, at jeg måtte have 28 timer i døgnet for at nå alt det popkultur og det kan der være noget om...

Men jeg ved lidt om, hvad jeg taler om. For nyligt er jeg begyndt på serien Lie to Me, hvor der foreløbigt kun er udgivet to afsnit og den appellerer af en eller anden grund helt vildt til mig. Egentlig er den ikke vildt original men ret sikkert inspireret at The Mentalist (som finder inspiration i CSI og Psych) og faktisk også House M.D. Hovedrollen bliver stærkt udfyldt af Tim Roth som du helt sikkert har set i flere spillefilm.

Serien følger et politihold af eksperter, der specialiseret i at se, når folk lyver. Roth spiller lederen, der ved det hele, men kæmper med personlige problemer og med, at være klar over alle de løgne der hver dag omringer ham. (deraf Dr. House) De opklarer så en eller flere sager, på den klassiske CSI-måde, men i stedet for at læse beviserne læser de de involverede. Spændingen er rigtig godt bygget op, der er en behagelig gennemgående humor og det er vildt spændende, at følge med i den måde de læser folk og hvilke tells de har. Der bliver næsten altid forklaret, hvad der afslører løgnerne og tit med eksempler fra virkelige hændelser. (Fx optagelser fra Clintons berømte "I did not have..."-udtalelse)

Karakterene er sjove; der er den næsten-lige-så-kvikke kvindelige højrehånd, den unge mand der konsekvent altid siger sandheden (Kan være ret sjovt...) og det nye lovende medlem af gruppen, der stadig har meget at lære. Alt i alt viser serien stor potentiale - jeg har dog lidt svært ved, at se hvordan de kan fornye sig efter en sæson, men indtil videre er jeg med på vognen.



Det hjalp nok også, at Miriam serverede surprise-chokolade-kage med mælk til midt i showet...

tirsdag den 27. januar 2009

Idiocracy

Igår så jeg filmen Henry Poole is Here, med Luke Wilson. Egentlig en udemærket film, genialt castet, godt filmet, godt instrueret men dog middelmådigt klippet. Den er centreret om et religiøst tema der ikke lige er mig, men som det tit er med religion, kan man jo tolke det som man lyster.

Men jeg ville egentlig ind på en anden Luke Wilson-film; Idiocrazy. Jeg så den for en del måneder siden uden at tænke det store om den, men den popper tit op i mit hovede. Den kan både ses som en fjollet komedie og som en skarp, sarkastisk kommentar til vestens udvikling. Hvornår stopper det? Teknologisk tager vi større og større skridt, vi udvikler os og mange ting bliver være - men lige så mange ting gør ikke. Faktisk er der mange ting der ser ud til at forværres. Overfladisk underholdning og overædning topper nærmest for tiden, hvilket udpensles på flere måder i Idiocrazy. Så hvis du har et par timer, er den værd at se.

Fx var jeg inde og arbejde til Chris Brown-koncert i søndags. Der var intet band. En trommeslager, en DJ og ellers et hold dansere. Halvdeelen af numrene var andre numre der blev samplet eller loopet ind og musisk var der nærmest intet at komme efter. Jeg tror måske, at Chris Brown er en glimrende sanger, men det drukner i fyrværkeri, dansekonkurrencer, reklamer for efterfest, gymnastikspring og bare overkroppe. Alligevel var 6000 teenagepiger ellevilde.

Kanye West optrådte i SNL, der bl.a. er kendt for Ashley Simpsons synkroniserings-skandale, og kunne ikke rigtigt ramme tonerne uden to eller flere effekter på stemmen. Manden er givetvis rapper mere end sanger, men COME ON! Vi fortjener bedre. DU fortjener bedre. Mindre show, mere musik. Og nu vi er igang, så lad os sortere lidt i reality og doku-programmer. Jeg ved, at det er billigt at producere, men helt ærligt... Der er virkelig langt mellem snapsene. Dog er jeg som udgangspunkt ikke fan af hverken eller, men nogle af de utallige shows kunne godt overvejes igen. Hurra, der er til gengæld X-faktor om tre dage!

(Sjovt nok er jeg ved, at synes om 'Love Lockdown' af Kanye West - uden overhovedet at bryde mig om genren.)

fredag den 23. januar 2009

I'm a girl (sort of)

Hvorfor er jeg det? Og hvorfor er overskriften på engelsk? Og hvorfor er det 'sort of'..? FORDI - den fungerede bedst på engelsk, og er en reference til denne tegneserie, hvor jeg kan identificere mig med pigen, bortset fra, at jeg HAR en iPhone. (Tegneserien hedder 'Cat and Girl')

Jeg har en godt booket weekend og er lidt stresset af det - selvom jeg næsten kun skal sjove ting. Efter arb skal jeg haste ind og købe en gave, direkte ud og hente bil på Nørrebro, hente Miriam i Roskilde (som btw er en KÆMPE omvej) og så holde fødseldag for hendes lillebror, hjem igen, pakke til lørdagens ultimate og arbejde, så jeg kan stå tidligt op og køre til Farum. Måske er jeg lidt en tøs, når jeg nu brokker mig så meget...

onsdag den 21. januar 2009

Status Q



Så blev det onsdag. Jeg er ved at vænne mig til tanken om det nye job, og er kommet mig lidt over mine frustrationer. Jeg skal derind imorgen kl. 9 sharp. (Sharp! Ingen snoozing, Daniel!) Der går jeg ud fra, at jeg skal sættes ind i sagerne, starte min computer op og blive sat lidt ind i tingene. Desuden virker det som om, at de er lidt desperate for at få lavet noget flash, så jeg mistænker dem lidt for at ville udnytte mig til det. Men der er også meget cool at være Mighty Mouse og redde dagen. Faktisk vil de gerne have mig ind hurtigst muligt, men det passer dårligt og jeg kan næsten heller ikke overskue at skulle begynde nyt arbejde fem dage efter, at jeg har fået det. Så jeg regner med jobstart mandag d. 2. februar.

Jeg glæder mig af uransagelige årsager ekstra meget til træning i aften, selvom jeg skal træne truppen. Det skal jeg i ledtog med Aslak. Der er DM-runde lørdag og vi skal lufte vores nye (i ægte Daniel Gerlach-design) spillerdragter. Der bliver noget mand-mand-træning (Aslaks request), en del in-zone-spil og også et par dybe kaste-øvelser med opdækker, tror jeg. Og så er der forhåbentlig stadig masser af tid til at spille masser af kamp.

Ugen er ellers fyldt op; Asger og Christina har inviteret på hygge imorgen, Miriam lillebror, Lukas, kommer med familien og fejrer sin fødselsdag fredag. Lørdag er der DM-runde om morgenen/formiddag, og derefter skal jeg direkte ind og arbejde til Oasis-koncert. Søndag spiller Chris Brown, så weekenden står på t-shirt-jobs, så jeg kan betale min gæld til Miriam... Som tager sydpå og ordner nogle ting med familien, da jeg jo alligevel sidder og passer på byttepenge i Forum.

Og fra nu af vil jeg prøve at skrive lidt mindre dagbog her, og istedet lufte mere interessante ting. Jeg kan dog godt lide den meget personlige, let sårbare stil jeg kører, men jeg bør vel gøre bloggen interessant, hvis den skal læses af andre end mig selv. (Og Søren...)

mandag den 19. januar 2009

True



rastløs

Jeg er rastløs. Jeg har ikke rigtig lyst til noget, er irritabel og generelt i lidt dårlig humør. Miriam lider lidt under det, og jeg kan ikke finde ud af hvor jeg skal kanalisere rastløsheden hen... Normalt ville jeg nok løbe en tur, men jeg ejer ingen løbesko, så mit alternativ er mine thailandske kopi-clogs og det kan jeg næsten ikke byde mig selv... Jeg kunne også læse, men jeg er lige begyndt på en bog, som jeg passende har glemt hos Miriams far. Jeg er heller ikke helt sikker på, at jeg kan koncentrere mig nok. Har lige siddet og spillet Crayon Physics Deluxe, sjovt, og hørt Shy Child og Tom Petty and The Heartbreakers, men nu er jeg træt af det.

Så nu blogger jeg lidt. Og det er måske ikke helt tosset. Jeg har fået nyt job, og var til samtale idag og ikke heeelt tilfreds med lønnen. Den var 2000,- under hvad jeg havde sat som mindste sats. Og jeg er ravende dårlig til at forhandle. Da jeg så spurgte om resten af personalegoderne, gik vi videre, hvilket var fint, selvom jeg efterfølgende havde regnet med, at blive spurgt om alt lød tilfredsstillende. Istedet virkede det som om jeg samtykkede, og som en vatnisse tog jeg det ikke op igen, så istedet kom jeg til at nævne det i telefonen senere, og virker nu både besværlig, som om jeg går for laveste bud og jeg har ikke fået den løn jeg havde håbet. Men menneskene er søde, arbejdet virker spændende og let's face it - tilbuddende vælter ikke ind.

Så nu går jeg og er splittet, selvom jeg egentlig burde være glad. Penge er ikke alt og jeg vil ikke lade min dagligdag styres af dem, men der ER regninger er skal betales. Og det er dumt at sælge sig selv for billigt ikke? Jeg mener - når man nu skal sælge sig selv. Men mon ikke, det hele flasker sig.

Fremtiden venter

Jeg har fået et job! Eller, jeg er i hvert fald så tæt på, at have det som man kan komme uden rent faktisk at være ansat. De har sagt, at jeg er ansat, hvis vi kan blive enig om løn og ansættelseskrav. Og mon ikke? Vildt at jeg får det første job jeg søger. Jeg skal ind idag (mandag) kl. 13 og snakke om de fornævnte praktiske sager. Vildt!

Så må vi se, om vi kan forhandle noget, vi kan blive enige om... Sansynligvis ender det med, at jeg giver mig på alle punkter og går ned i løn, i kraft af mine beskedne forhandlingsevner, men måske forbarmer de sig og synes jeg skal have en skilling alligevel. Mit mål er 100.000/mdr. <- ikke rigtigt, men du kunne være sejt, hvis jeg kunne tjene mere end Miriam og føle mig som manden i forholdet...

Well, anyway, hvis du ikke ved det, er jobbet som DTP'er/grafiker hos MBR(.dk) = Musikbranchens Reklamebureau på Wilders Plads på Holmen. Det virker som et fedt sted, med flinke mennesker, ingen reklamesmarte, frihed under ansvar og en masse spændende arbejde som jeg kan finde ud af. Awesome!

fredag den 16. januar 2009

Hvis du synes det er plat, hvorfor læser du det så?

Nu prøver jeg igen, at se om jeg har disciplinen til at holde en blog kørende... Jeg ved ikke helt hvad det skal munde ud i, forhåbentligt en masse interessante poster. Og noget skrivetræning. Og muligvis lidt selvterapeutisk påvirkning. Nu starter jeg i hvert fald i delvis hemmelighed, og med noget så uoriginalt som en liste over de film jeg glæder mig til i 2009... Forhåbentligt kommer her også til at være nogle lidt dybere og mere kreative poster, men nu starter jeg roligt ud.

Jeg sad og lavede listen og havde lyst til at skrive den ned, men havde ingen steder at gøre det, hvor det gav mening. So here goes:

X-men Origins: Wolverine
Mange der kender mig, vil måske tro, at jeg er helt vild med alle superhelte-film, og af den grund altid glæder mig til dem. Det er i virkeligheden ikke tilfældet, faktisk gør min nørderi mere, at jeg bliver let elitær og på den måde er jeg kun sjældent rigtig begejstret for dem. Wolverinefilmen har været længe undervejs, og jeg har fra start af synes den lignede et flyuheld. X-men-filmene har været for polerede og overfladiske til, at jeg troede der var grobund for andet en popcornfilm. Men så kom traileren. Castinger jeg tidligere fandt underlige, virker nu geniale. Der ser ud til, at være lånt både fra Weapon X og Origins, der er noget af det eneste X-men/Wolverine jeg finder rigtig interessant.

Coraline
Neil Gaiman er nok det tætteste jeg kommer på en yndlingsforfatter. Alt hvad jeg kan finde på kreativt (når jeg prøver at pleje min drøm om at forfatte en børnebog) har han lavet før. Bare federe. Han er manden bag historien bag filmen, der er en stop-motion-animeret eventyr-dukkefilm. Ser super fantasifuld og stilsikker ud.

He's Just Not That Into You
Chick-flick-alert. Alligevel fik traileren mig til at grine, og der er nogle rigtig gode skuespillere med. Rart også at have noget at se med Miriam.

I Love You, Man
Bliver nok ikke nogen blockbuster, men har nogle af de sjoveste talenter med samt en ret sjov indfaldsvinkel. Jeg forventer solid underholdning og gode grin.

Watchmen
O-kay, måske er jeg lidt en sucker for superhelte-genren. Denne her har dog potentialet til at ændre rammerne for genren - dog nog ikke så meget som tegneserien gjorde for dens genre. Nok en af de film jeg er mest spændt på, da den kan tippe begge veje.

Obsessed
Ikkke normalt min type film og Beyonce er med, men den virker bare som en solid thriller ala Fatal Instinct, i den stil de lavede så godt i 90'erne. Og hvem kan sige nej til sådan en chick-fight?

Good
En film man skal være i humør til, tror jeg, men jeg er vild med ideen om, at se nazismen fra tyskernes synspunkt og hvordan en moralsk og god mand kan blive nazist og til sidst forråde sig selv og sine idealer

Adventureland
(Tilsyneladende) En sjov, skæv film i stil med Juno og Garden State. Og om at være ung.

12
En russisk film. Normalt er jeg ikke specielt vild med "udenlandske"(=ikke amerikanske) film, men igen synes jeg, at konceptet virker rigtig fedt. Og jeg tror den er fyldt med sjæl.

9
Nu vi er ved tallene... Jeg så den originale kortfilm (animation) på nettet, da jeg først læste om den, og den er overdrevet fed. Filmen udvider konceptet og verden med hjælp fra Tim Burton. Og den har premiere 9/9-09. Pretty cool.

Star Trek
Jeg tror (håber) den bliver sjov og jeg glæder mig til et frisk take på franchisen. Geeky, I know.

Pyha, rart at få det ud af systemet. Forhåbentlig kan jeg fortælle hvad jeg rent faktisk syntes om dem, efterhånden som jeg får dem set. Tak for læsningen. :)