Inden du går igang, kan du lige starte den her... Et mix af forskellige YouTube-film klippet sammen til ren awesomeness... Lidt musik til læsningen.
Nåh, som jeg lige nåede, at nævne igår: Jeg så Twilight, en ret ny film baseret på bøgerne af Stephanie Meyers, af hvilke jeg har læst de tre første.
Bøgerne er lidt sjove, de er egentlig ret tøsede, men alligevel lidt fede pga. hele vampyr-temaet de indeholder. De er ret spændende og gode mens men læser dem, men da jeg var færdig, kunne jeg godt se, at der er nogle lidt mærkelige temaer i, der kan tolkes lidt underligt. Hovedsageligt baseret i, at hovedpersonerne hele tiden er så intenst forelskede og at det hele tiden skal udpensles. Det føles lidt som om, at Bella næsten ingen selvstændighed har og kan næsten tangere en misbrugt kvinde. Om man vil.
Men alt det sagt, er det spændende læsning, og jeg blev positivt overrasket over filmen. Den har fået lidt blandede anmeldelser, men den var ganske fin og utroligt stemningsfuld. Kombinationen af musikken, kameraføringen og sammenklipning var ret unik, og løftede historien. Værd at se.
Hovedrollernes skuespillerpræstationer er også værd at nævne.
En anden film, jeg fik set, var Sex Drive. Ikke noget nyt, kan faktisk godt beskrives som en blanding af American Pie og Road Trip, men rigtig fint skruet sammen, hvis man er til den slags. Den drukner dog nok i de mange ripoffs der ellers er, hvilket er lidt synd.
Lidt i samme genre er Role Models, som jeg faktisk også synes gør det rigtig godt. Sjove skuespillere og nogle nye ideer gør den værd at tjekke ud, hvis du skal more dig lidt.
Så har jeg taget hul på Flight of the Conchords. Hvorfor har ingen fortalt mig, at de har et musical-twist? Det er jo lige mig. Har stadig kun set et enkelt afsnit, men tror godt jeg kan se, hvad fidusen er. Jeg tror lige, at man skal ind i humoren, som man ofte skal med de rigtig gode. (Se: Arrested Development. Nok den bedste serie derude overall.) Men jeg trak bestemt på smilebåndet og sangene var rigtig gode - fængende og sjove.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Flight of the Conchords er så MONSTER fed!!!! desværre er der kun 1½-2 sæsoner :(((
SvarSletHusk at du har lovet mig tre afsnit!
SvarSletDet er som heroin. Grunden til at jeg ikke nævnte det musikalske twist er fordi jeg vil have dig til bare at stole på mig - og så vide at jeg har din ryg!:-)