Nu er sommeren officielt kicket ind og den kvitterer med 23 grader og sol. Dejligt, jeg koger lidt her onsdag morgen efter endnu en actionspækket og lettere hasarderet cykeltur til arbejde. Er i godt humør, selvom Miriam nok synes jeg var lidt morgensur da hun gik, sorry babe. Nothing personal. ;)
Jeg er begyndt at gå og være nervøs for at blive som min far, nu hvor jeg selv skal være far. (For det skal jeg! Sat til 29. dec. Big deal og højt hurra!) Egentlig ikke i direkte sammenhæng med at jeg selv skal være far og heller ikke på en mere dyster "jeg går også i hundene" måde, men bare med nogle småting jeg gør, der minder om de ting min far altid har gjort; underskriver mine mails med "MVH", redder håret lige efter badet og ellers ikke sætter det og imorges kom jeg med en halvplat joke på dårlig engelsk, da jeg sagde hej til Robin, der har en stribet t-shirt på. "Hello sailor". Præcis i den skuffe min far altid har hentet smarte kommentarer.
Men er man dømt til at blive som sine forældre? Jeg har til forskel fra mange rykket mig meget fra mine forældres livsstil, men vil der altid sidde lidt social arv fast? Og er det nødvendigvis så slemt? Nah, jeg er egentlig ikke bekymret, men det er en skør tanke.
Så har jeg investeret i en WDTV medieboks. Den kommer sansynligvis med posten i løbet af ugen og jeg tror jeg bliver meget glad for den. Den er købt for at jeg kan se HD-videofiler på det nye fjernsyn. (Sonny) Jeg kunne godt tænke mig, at den havde en indbygget harddisk, men synes alligevel at den fungerer ret cool, hvis man ikke vil streame film til sit tv - hvilket jeg af uvisse årsager ikke gider. Muligvis fordi jeg aldrig har orket at sætte mig ind i og opsætte et ordenlig netværk derhjemme. Hjælp?! Strøm? Donely? Havde egentlig oprindelig købt en Plextor afspiller, men det viser sig, at det mest normale format for HD-videofiler er det nye .mkv-format som den ikke understøttede. Desuden køre WDTV'en med mulighed for at opdatere firmwaren, hvilket er noget jeg elsker. Der er sågar firmware-hacks, der muliggør trådløst netværk via USB-netværksdongle. (Den har to USB-indgange)
Nåh, nok nørderi. Nej vent, har mere. Kunne måske have ventet og sparet pengene sammen til en PS3, så havde jeg fået både harddisk-afspilningsmuligheder, bluray-afspiller, streaming OG en spillekonsol. Men til 2000,- mere. Så den må blive den næste gadget - og nok den sidste i lang tid, da junior jo nok kræver både tid og penge.
OG så glæder jeg mig til at opdatere min iPhone til 3.0 - hvis Strøm nogensinde giver mig mit iPhone-datakabel tilbnage.
Well, håber du nød kigget i mine tanker. Føl dig velkommen til at skrive en kommentar. :)
onsdag den 24. juni 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)
