Begravelse

...er noget mærkeligt noget. Min mormor blev begravet idag, efter kun en dag på det nye job. Lidt skørt, men de tog det helt roligt. Men det er mærkeligt. Som ikke religiøs er det mærkeligt at være i kirke. Jeg synger med og er med på trosbekendelsen (også fordi jeg er stolt af, at jeg stadig kan huske den fra konfirmationen...), men jeg er meget skeptisk overfor visse dele. Biblen er som sådan fyldt med gode historier og der er mange der giver god mening ved en begravelse, selvom man opfatter det mere som tradition end tro.

Jeg føler rent logisk ikke, at jeg er religiøs overhovedet, men det ligger sjovt nok til den menneskelige, at tro på noget almægtigt. Det gamle udtryk: "der findes ikke ateister i skyttegravene" er sandt og jeg kan selv sige tak til "skæbnen" når jeg er heldig, eller med himmelvendte øjne udbryde "Hvorfor mig?!" når jeg er for uheldig - på trods af, at jeg teknisk set ikke tror på nogen gud.

Æv, jeg så engang en sjov tegneserie af en graf, der viste hvornår man var mest religiøs, men jeg kan ikke finde den.

Men det er jo en uendelig og til tider farlig diskussion, som jeg slet ikke gider at bruge flere kræfter på, men jeg har besluttet, at folk skal komme festligt klædt til min egen begravelse. Og fejre hvem jeg var, ikke sørge over, at det er slut. Basta. Jeg kunne godt tænke mig, at der blev spillet en (gerne live) version af "Across the Universe" - og måske et sambaband..?
-
Miriam og jeg så Slumdog Millionaire, som var god, men nok lidt for hypet. Klart værd at se, dog.